Undgå arbejdsskader hos medarbejdere med PPE udstyr

Hvad er PPE udstyr til faldsikring?

PPE, Personal Protective Equipment, er en international betegnelse for personlige værnemidler. Personlige værnemidler benyttes af medarbejdere, der arbejder i miljøer, hvor der er risiko for arbejdsskader af alle typer – heriblandt også fald. PPE udstyret fastgøres på kroppen til sikring mod skader, og derfor er det yderst vigtigt at udstyret passer korrekt på personen. PPE udstyr, for faldsikring på tage og bygninger, er faldseler og hjelme, da disse griber personen i et fald og beskytter mod hovedskader.

Samspil mellem forskelligt PPE udstyr

Godt PPE udstyr tillader medarbejderen at udføre sine opgaver ubesværet, på en sikker måde. Man skal derfor overveje, hvilke værnemidler, der er nødvendige i den givne situation, og hvordan PPE udstyret fungerer med resten af faldsikringssystemet og med andet PPE udstyr. Vær opmærksom på at tilstrækkelige personlige værnemidler, til en bestemt opgave, er påkrævet af arbejdsmiljøloven. Der kan være forskellige løsninger med samme formål, og valget af det optimale PPE udstyr afhænger af flere faktorer.

Hele arbejdsmiljøet og typen af opgaver skal overvejes. Det kan være nødvendigt at anvende flere typer personlige værnemidler til forskellige formål: sikring mod fald, varme, kemikalier, støv, giftige dampe osv. Derudover skal man forholde sig til anvisningerne fra leverandøren af faldsikringen, og hvorvidt det er sikkert at anvende udstyret i fx varme, fugtige, støvede eller forurenede arbejdsmiljøer.

Sikkerhed for bruger af udstyret

PPE udstyr skal altid tilpasses brugeren, især hjelme og faldseler, da sikkerheden kompromitteres betydeligt, hvis de ikke er sidder korrekt. Arbejdsgiveren skal altid oplære brugeren af udstyret i korrekt påføring og justering, samt anvendelse under arbejdet. Derudover er der ofte regler for, hvordan brugeren skal sikre sig ved skift til andre ankerpunkter i systemet – fx ved brug af to liner i situationer med høj risiko for fald.

Godkendelse af PPE udstyr i EU foregår efter EN-standarderne, hvor produkterne undergår forskellige typer stresstests. Udstyret skal årligt, og efter fald, efterses af en autoriseret person samt løbende vedligeholdes af brugeren i form af rengøring og tjek for slitage eller fejl.

Faldsikring kræver ekspertrådgivning

Det kræver en god professionel ekspert eller rådgiver at designe den optimale faldsikring til netop din bygning. Når du skal vælge en rådgiver til faldsikring, er det en god idé at vælge dem, som har erfaring med netop din type bygning og arbejdsmiljø. Lad altid rådgivningsvirksomheden anvende de faldsikringsprodukter, de har erfaring med, så længe disse opfylder EN-standarderne.

Faldsikring.nu ApS
Roskildevej 342
2630 Taastrup
60 66 04 99

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*