Sådan renser du dit terrazzogulv

Terrazzogulv

Et terrazzogulv er smukt og dekorativt, og det er da heller ikke sært, at så mange boligejere vælger netop terrazzo til deres badeværelse. Men hvordan renser og vedligeholder du dit terrazzogulv? I denne artikel giver vi dig råd og vejledning til at holde dit terrazzogulv smukt. Artiklen er udarbejdet i samarbejde med P.G. & Søn ApS, der er eksperter i terrazzogulve.

Terrazzo er som udgangspunkt både smukt og holdbart, men hvis det skal beholde sin flotte overflade i længere tid, kræver det, at gulvet er blevet korrekt behandlet fra starten.

Rengøring af terrazzo

Hvis du skal rengøre dit terrazzogulv, kræver det heldigvis ikke så meget. Det er som regel nok at bruge varmt vand med opløste sæbespåner til at gøre det rent med. Du kan også bruge universalrengøring fra tid til anden, men det er sådan set dét. Hvis der kommer kalkpletter på gulvet, kan du ofte fjerne dem med en skuresvamp. Er der tale om større, mere genstridige kalkpletter, er det dog en anden sag. Du kan selv forsøge at fjerne dem med sandpapir, og derefter give den slebne overflade en omgang sæbevand, men pas på med at kaste dig ud i den slags, hvis der er tale om større områder af gulvet. Drejer det sig om mere end et par få pletter, bør du få et professionelt firma til at stå for det. Er der mange kalkpletter på gulvet, er det nødvendigt med en slibning, og det er ikke noget, du selv bør give dig i kast med.

Slibning af slidt terrazzo

Det er ikke kun i tilfælde af kalkpletter, at du bør få professionel hjælp. Terrazzo kan som regel holde sig smukt i mange år, men med tiden bliver også terrazzo slidt, og ved en stor grad af slitage bør du få behandlet gulvet. Det kræver at det gamle gulv bliver slebet og efterbehandlet. Det er en større proces, hvor overfladen skal ’mættes’ med enten sæbespåner eller olie, så den bliver forseglet og holder bedre.

Dit gamle gulv kan blive som nyt

Tidligere var det normalt blot at udskifte terrazzogulve helt, når de blev nedslidte. Det er der ingen grund til, hvilket flere og flere har fået øjnene op for i dag. Hvis du får en professionel slibebehandling af dit gulv, kommer det nemlig til at se ud som nyt. Det er ikke blot langt billigere end at få skiftet hele gulvet, det giver også mulighed for at bevare de gamle, smukke gulve ved at give dem nyt liv.

P.G. & Søn ApS
Bjerringbrovej 46
2610 Rødovre
38 71 17 00

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*